Momsterliv: Ferie og med drengene på tur

Som en del af netværket Momster har vi i dag en lidt hyggelig ting kørende, hvor du kan læse om en dag i de forskellige morbloggeres liv. Det vil være hver d. 1. i måneden, så husk at følge med, hvis du vil læse om hvad der sker i alle de søde mødres liv. 🙂

Godmorgen

Jeg bliver vækket af små tæer der tramper gennem stuen, og ind i soveværelset. Vi har ferie, og jeg ville gerne sove længe, men det er ikke det vi bruger mest tid på. I dag har bettefyren dog en undskyldning, for han ved at vi skal på tur, så han kunne altså bare ikke sove mere. Dog er klokken ikke mere end tyve i syv, så han får en tablet så far kan snue lidt længere, og jeg kan vågne lidt langsomt.

Vores søde kat Lulu var heller ikke med på at stå op i morges

Efter morgenmaden går turen til Jyllands Park Zoo. Her skal vi bruge lidt tid på at kigge på dyr, lege og prøve lidt små forlystelser. Vi har sæsonkort hertil, så vi var her også i sidste uge, men det gør ikke glæden mindre, for nu ved Magnus hvad der er af spændende ting at prøve. Vi får kigget på en masse søde dyr, Magnus får prøvet at sejle, ride på hest, køre i bil, og en masse andet. Vi spiser vores medbragte mad i et stille hjørne af parken, og efter et par timer er det nu så varmt, og Magnus er træt, så vi beslutter at køre en tur til Vesterhavet for at spise en stor is.

Vi var ikke de eneste der havde fået ideen at køre til vandet og få is, og ved ishuset er der ingen af de is Magnus vil have. Krise! Heldigvis, for mor og far, opdager vi der ligger en lille cafe på den modsatte side af gaden, der har en masse is Magnus er vild med, og vi får købt en den lille mand bliver glad for. Vi går en (hård) tur ned til vandet, og sidder og nyder udsigten, mens Magnus får brugt lidt mere krudt.

På vej hjem drejer vi ind om Silkeborg, og får aftensmad på Burger King. Og så gik turen ellers hjem og putte den trætte fyr. Nu sidder vi og slapper den på sofaen, og skal have styr på en masse papirer fra banken, omkring vores huskøb, så den trætte gravide skal lige holde sig vågen lidt endnu. Men en skøn dag har det været, med sol, leg og glade drenge. <3

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar